Back 2 Work

OL-guldvinderen Anne-Marie Rindom

- om at præstere under pres og sætte nye mål

Mød sejleren Anne-Marie Rindom der i sommer, efter en vaskeægte olympisk gyser, vandt en fantastisk guldmedalje ved OL i Tokyo.

Til dette unikke webinar dykker vi ned i hendes oplevelser i Tokyo, hvordan det er at præstere under det ultimative pres, men vi skal også snakke om hvordan man finder nyt fokus efter målet er nået. Hvad så nu? Hvordan kommer man op på hesten/båden/bag computeren igen, når det projekt, der har fyldt så meget, nu er afsluttet? Det er vi sikkert mange der kender, og Anne-Marie vil give sit bud på at genfinde motivationen i sit arbejdsliv.

AFHOLDT

2. NOVEMBER 2021

Anne-Marie Rindom

BLÅ BOG

  • Født 14. juni 1991 (30 år).
  • Sejler i Laser Radial-klassen.
  • Hun læser idræt på Aarhus Universitet ved siden af karrieren på vandet.
  • Hun begyndte at sejle i Horsens Sejlklub som syvårig.
  • I 2019 blev hun kåret til Årets Sejler på tværs af alle discipliner af det internationale sejlsportsforbund, World Sailing.

Udvalgte resultater i Laser Radial:

  • OL-guld i 2021.
  • VM-guld i 2015 og 2019.
  • VM-bronze i 2016 og 2018.
  • OL-bronze i 2016.
 

(GEN)SE WEbinaret

I Sport One Danmark tror vi på idrættens endeløse værdi. Fra den frivillige, til træneren, til atleten kan idrætten noget, intet andet kan. Som dansk idræts kommercielle selskab er idrætten en del af Sport One Danmarks DNA, og vores tilgang til det kommercielle er altid forankret i idrættens værdier omkring fællesskab, social ansvarlighed og en bæredygtig tilgang til præstation.

Velkommen ind i vores verden. Vi arbejder hver dag med at oversætte idrættens viden og kompetence til værdiskabende indhold for erhvervslivet i tæt samarbejde med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund.

Vi glæder os til at give dig viden, inspiration og perspektiv med herfra.